Den 8 juli 1991, var den store dag så kommet, hvor David skulle have at vide, om han kom med på Manchesters ungdomshold. David fik at vide, at han havde fået en plads som fodboldlærling. Han var blevet professionel fodboldspiller. Nu fik han penge for noget han nød at lave, og som han gerne ville gøre unden at få penge for det.
Så da David var fyldt 16 år, flyttede han hjemmefra (Nord London), for at bo i Manchester hvor han skulle spille fodbold.

I januar 1993, skrev han kontrakt med Manchester Uniteds hold. Den 18-årige spiller deltog i sin første Champions League og bidrog til holdest sejr ved at score mål.
D. 2 april 1995 kom David med i Premier Leaguen hvor han debuterede, men det var først i den efterfølgende sæson 1995-1996 han fik etableret sit eget hold. En ny sæson startede i 1996-1997 og David scorede sit første berømte mål imod Wimbledon på Selhurst Park. Det var Lørdag d. 17 august 1996.

Fodbold kampe kommer og går, og nogle husker man bedre end andre. Men det mål David scorede vil altid blive husket som “Vidunderet fra Wimbledon”. David havde fået bolden nede på sin egen banehalvdel, og kiggede på målmanden, Neil Sullivan. David tog chancen og skød hel nede fra midterlinien, mod målet. Sullivan stod en meter inde i straffesparksfeltet, og havde travlt med at råbe til sine spillere at de skulle stoppe Beckham, men det var for sent, for bolden fløj lige hen over hovedet på Neil Sullivan, og Beckham havde scoret til 3-0.